fbpx

Fra Novice til Ekspert – Mentorordning for nye SADF Fodplejere

I SADF er det vigtigt, at alle vores medlemmer får en god og tryg begyndelse på deres nye hverdag som fodplejer. Derfor tilbyder SADF nyuddannede SADF Fodplejere – SADF Novicer at indgå i et mentorforløb med en aktiv og erfaren SADF Fodplejer – SADF Mentor.

Som SADF Novice får du en fortrolig sparingspartner i en SADF Mentor, der kan være med til at hjælpe dig godt i gang, og som selv ved hvordan det er, at være nybegynder på et ukendt felt.

Novice/Mentor ordningen kan anvendes i mange henseender, men afhængig af, om du er klar på mentorrollen eller søger en mentor, så tag et kig i de medsendte skemaer og lad dig registrere hos SADF igennem Lisbeth@danskefodplejere.dk og hun sammensætter Novicen med en Mentor ud fra de forskellige parametre hver part søger og byder på.
Ordningen forventes startet i det nye år, når der er kommet indmeldelser ind og disse er blevet fordelt.
Har du spørgsmål til ordningen, så skriv da gerne til mie@danskefodplejere.dk
Vi glæder os til at høre fra jer.
De bedste hilsner fra bestyrelsen