Herunder har vi listet en række af de spørgsmål, som vi ofte modtager, og som du måske også søger svaret på.
Kan du ikke finde svaret på netop dit spørgsmål, så kontakt info@danskefodplejere.dk
Hvordan får jeg rettet min adresse eller andre medlemsoplysninger hos SADF ?
Du finder siden ”Medlemsoplysninger” og klikker på ”ret mine medlemsoplysninger”, så bliver dine oplysninger rettet hos SADF.
Jeg kan ikke finde ud af at bestille billet til arrangement, hvem kan hjælpe mig?
Hvis du har problemer med at bestille billetter eller lign, kan du altid finde hjælp via info@danskefodplejere.dk.
Hvordan tilmelder jeg betaling af kontingent til betalingsservice?
På ”Min klinik/virksomhed” under overskriften ”Gode råd” finder du forskellige oplysninger – blandt andet hvordan du tilmelder dig PBS. Alternativt kan du tilmelde dig, når du betaler din første girokort.
Hvordan ændrer jeg min medlemstype – fx hvis jeg er færdiguddannet og dermed ikke længere elevmedlem?
Du finder siden ”Medlemsoplysninger” og klikker på ”ret mine medlemsoplysninger”. Er du netop blevet færdiguddannet, skal du herefter sende en kopi af dit eksamensbevis, dit førstehjælpsbevis og dit lønsumsregistreringsbevis til info@danskefodplejere.dk
Kan jeg deltage i kurser og efteruddannelser i SADF?
SADF tilbyder løbende et bredt udvalg af kurser og efteruddannelse indenfor både fodplejeområdet, markedsføring og virksomhedsdrift, wellness og andre faglige områder, der kan højne vore medlemmers kompetencer og viden. Du finder en oversigt over kommende kurser og arrangementer under ”Kurser”
Hvad er "den lukkede gruppe" på Facebook?
Gruppen er et lukket forum kun for medlemmer af SADF, og den er tænkt som et kollegialt forum, hvor vi kan spare med hinanden om faglige udfordringer og - ikke mindst - dele viden om stort og småt indenfor vores fag. Gruppen bruges også af bestyrelsen som en hurtig informationskanal, når det er nødvendigt. Men samme information bliver som udgangspunkt også udsendt via nyhedsbreve. Det er tilladt at "annoncere" for brugt inventar, restvarer og lign. i facebookgruppen. Kommerciel markedsføring for egne produkter eller behandlinger er ikke tilladt. Vi ønsker et levende forum, hvor vi kan tale frit og dele succeser, udfordringer og gode tips og tricks.
Hvis jeg ikke spiller musik i min klinik, kan jeg så slippe billigere?
Som en del af dit medlemskab betaler du KODA/Gramex-afgift, som dækker den musik du evt. spiller i din klinik. Du betaler også, selv om du ikke spiller musik. Hvis du er udekørende medlem, dobbeltmedlem eller medlem i klinikfællesskab får du rabat på KODA/Gramex. Læs mere under ”Medlemsoplyninger”
Hvad er GDPR?
GDPR er den europæisk persondataforordning, som trådte i kraft i maj 2018. Forordningen har til formål at værne om privatlivet og har for altid ændret den måde, vi indsamler, gemmer og bruger kundedata på.
Hvor finder jeg markedsføringsmateriale?
Som SADF-medlem har du adgang til en række markedsføringsmaterialer. Se mere under ”Min klinik/virksomhed” , hvor du også kan hente SADFs logo.
Hvor kan jeg købe tryksager og øvrigt merchandise med SADF-logo?
Der er to muligheder for at købe tryksager og øvrige merchandisevarer med SADF-logo: Direkte her hos SADF eller hos GPO i Odense. Se mere under ”Min klinik/virksomhed” , hvor du også kan hente SADFs logo og en masse andet markedsføringsmateriale.
Hvordan anvender jeg markedsføringsmaterialet fra SADF?
SADF har et bredt udvalg af markedsføringsmateriale, som alle SADF-fodplejere kan benytte kvit og frit, så længe SADF-logoet fremgår tydeligt. Se mere under ”Min klinik/virksomhed” , hvor du kan hente SADFs logo og få vejledning til, hvordan SADF-fodplejere kan og må markedsføre sundhedsydelser.
Hvorfor modtager jeg ikke nyhedsbreve/fagblad?
Det kan være fordi, du af flere omgange ikke har åbnet din mail med nyhedsbrev, så bliver systemet nemlig ikke ved med at sende ud. Det kan også være, at du har fået ny mailadresse, men glemt at oplyse det til SADF. Eller det kan være, at vores mails er endt i dit spamfilter, så ”godkender” du os igen ved at flytte mailen til din indbakke igen.
Jeg har set en fodplejer reklamere med SADF, men vedkommende er ikke medlem, hvem kan jeg kontakte?
Skriv til info@danskefodplejere.dk, så kigger vi på sagen.
Jeg udøver også massage, er jeg dækket af fælles forsikring?
I SADFs kollektive erhvervsansvarsforsikring er du også forsikret, såfremt der skulle opstå en skade som følge af din massagebehandling. Dog skal du være opmærksom på, at din massageuddannelse skal være på et niveau, der er godkendt til momsfritagelse jf. SKATs regler herom.
Jeg har lavet en skade på en kunde, hvad gør jeg nu?
Hvis du er uheldig at lave en skade på en kunde, som kunden ønsker erstatning for, skal du rette henvendelse til SADFs forsikringsmægler Søren Christensen på mail sc@dinforsikringsmaegler.dk. Du kan læse mere lige her
Dækker SADFs forsikring, hvis jeg har haft indbrud i min klinik?
Nej. SADFs erhvervsansvarsforsikring dækker ikke indbrud i din klinik. Det er din virksomheds erhvervsforsikring, der skal dække evt. indbrud i klinikken.
Hvad og hvilke behandlinger dækker den kollektive erhvervs- og ansvarsforsikring?
Du kan altid tilgå forsikringspolicen for SADF her på hjemmesiden. Du finder forsikringspolicen lige her (link til PDF)
Hvorfor skal jeg lave test af ovnen/sporeprøver?
Uanset om du bruger en autoklave eller en varmluftsovn, så er sporeprøven din sikkerhed for, at den varmer stabilt i hele ovnens aktive tid. Med certifikatet får du en garanti på, at du har styr på din ovn.
SKAL man lave sporeprøver, hvis man nu fx kun har sin klinik åbent en dag om ugen?
Ja, uanset dine åbningstider er det en del SADFs vedtægter og en vigtig del af hygiejnekravene at udføre sporeprøver. Det har du som medlem sagt ja til.
Hvor ofte skal jeg indsende sporeprøver?
2 gange årligt, i marts og september
Hvad sker der, hvis jeg ikke indsender sporeprøver?
Har SADF ikke har modtaget en godkendt prøve inden fristens udløb, vil eksklusion kunne finde sted jf. SADFs vedtægter §§ 4, stk. 2 og 6, stk. 4.
Hvad sker der, hvis der er vækst i mine sporeprøver?
Hvis en ren prøve ikke kan opnås i 2. forsøg, skal du selv afholde omkostningerne for yderligere prøver.
Jeg har ikke modtaget sporeprøver, hvad gør jeg?
Du kontakter SAFE på tlf. 70231313 eller via mail: info@safeint.com
Hvordan byder jeg på opgaven, hvis min kommune sender fodpleje i udbud?
Du kontakter din kommune og kan som regel gå ind på kommunens hjemmeside og se, når noget er i udbud. Derfra er det dig som fodplejer, som byder på det udbud, der gælder udvidet helbredstillæg.
Må jeg behandle diabetikere?
Du må gerne udføre fodbehandlinger på personer med diabetes i risikogruppe 1 eller 2. SADF anbefaler, at du henviser personer med diabetes i risikogruppe 3 og 4 til en statsautoriseret fodterapeut med ydernummer.
Hvilke kunder skal sendes videre til en statsautoriseret fodterapeut?
SADF anbefaler, at du henviser personer med diabetes i risikogruppe 3 og 4 til en statsautoriseret fodterapeut med ydernummer.
Jeg vil gerne stille op til bestyrelsen, hvem kontakter jeg?
Du kontakter SADF senest 6 uger før den kommende generalforsamling sender du dit kandidatur til info@danskefodplejere.dk, eller du kan også melde dit kandidatur på selve dagen for generalforsamlingen.
Hvem i bestyrelsen skal jeg skrive til hvis ......?
Du finder en oversigt over mailadresserne på forsiden af hjemmesiden under ”Om SADF”, og alternativt kan du altid skrive til info@danskefodplejere.dk
Hvornår afholdes generalforsamling?
Den holdes hvert år i marts/april måned som udgangspunkt og bliver meldt ud til medlemmerne senest 3 uger før.
Har bestyrelsen forstand på alt?
Nej. SADF-bestyrelsen har ikke forstand på alt, da vi ligesom dig er fodplejere. Vi brænder for at gøre vores brancheforening til et fantastisk forum. Men vi er helt alment vidende og vil besvare dine spørgsmål, så godt vi kan.
Hvem skal jeg tale med vedrørende påvirket firmadrift grundet Covid-19?
Hotline for virksomheder +45 72 20 00 34. Erhvervsstyrelsen har oprettet en hotline for virksomheder, som har spørgsmål til ny coronavirus/COVID-19. De er behjælpelige med alt, hvor Covid-19 har sat spor, som fx har ført til svigtende omsætning, ukendte personalespørgsmål, brudte forsyningskæder og akutte, økonomiske udfordringer. Erhvervsstyrelsen henviser bl.a. til, at erhvervshusene kan hjælpe dig med at få overblik over situationen.
Læs mere hos Erhvervsstyrelsens Virksomhedsguide:
”Coronavirus og din virksomhed”.
Kontaktinformation
Linda Dam Havmøller (formand)
Storegade 8a
6240 Løgumkloster
E-mail: info@danskefodplejere.dk
Tlf.: 25 60 80 01
CVR: 85505815