fbpx

VIGTIGT – ny betalingsmåde af kontingent fra næste opkrævning.

SADF ændrer opkrævningsmetode den 1. juli 2022 og har indgået en aftale med BAMBORA, som er leverandør af betalingsløsninger.

Det betyder følgende for dig:

  • Er din betaling tilmeldt PBS, vil dit kontingent IKKE længere blive trukket fra din konto.
  • Dit kontingent skal fremover betales via dit betalingskort – stadig 2 gange årligt som du kender det.
  • Du skal selv registrere hvilket kort du ønsker beløbet skal trækkes på (det er IKKE et krav, at du har et specifikt firmakort).

Ved første opkrævning i det nye system vil Bambora forsøge at trække pengene på dit kort. Da systemet endnu ikke kender dine kortoplysninger, vil du modtage en sms fra Bambora. I sms’en er der et link ind til SADFs hjemmeside, hvor du skal oplyse dit kortnummer og herefter vil pengene blive trukket automatisk hver den 1/1 og den 1/7.

Sms’en vil se nogenlunde ud som denne, dog vil linket være anderledes 

Vi ved at sms’en bliver udsendt midt i sommerferien, og nogle har måske ikke mulighed for at få adgang til nettet samme dag, men det er super vigtigt, at du får oplyst dit kortnummer snarest efter modtagelse af sms’en.

Skulle du have spørgsmål vedr. ovenstående kan du skrive til kasserer Heidi Marinussen på kasserer@danskefodplejere.dk, så vil Heidi hjælpe dig videre.

Bemærk at vi i bestyrelsen selvfølgelig også afholder ferie i sommertiden, så nogle gange kan der være noget længere svartid end det du er vant til.

Med ønsket om en dejlig sommer og en ”smertefri” overgang til automatisk kontingentbetaling.

De bedste hilsener

Bestyrelsen