Leverandørernes dag
Vi har et fantastisk fællesskab i SADF!
Vi havde de skønneste dage med ”leverandørernes dag” og generalforsamling på Severin kursuscenter i Middelfart i midten af april. En stor tak til alle jer, der var med at gøre dagene levende og lærerige. – og også tak for en rigtig hyggelig fredag aften, som både bød på lækker mad, masser af snakke og gode grin.
Stemningsbillede fra workshop
Havde du ikke mulighed for at deltage, eller vil du bare gerne opfriske hukommelsen, så kan du læse formandens årsberetning her og referatet fra generalforsamlingen her.
I kan læse mere om de to dage i det næste fagblad.
Vil du sikre dig, at du ikke går glip af årsmødet 2024, så kan du allerede nu sætte kryds i kalenderen den 26. og 27. april, hvor vi afholder leverandørernes dag og generalforsamling igen på Severin Kursuscenter i Middelfart.
“Opvarmning” til generalforsamlingen
Bestyrelsen konstituerede sig umiddelbart efter generalforsamlingen med 5 medlemmer og ser nu ud som følger:
Formand Linda Dam Havmøller
Næstformand Dorthe Källberg Andersen
Sekretær Lisbeth Reksle
Kasserer Heidi Marinussen
Menigt medlem Mie Kristensen
Vi sender samtidig en stor tak til Heidi Veien for en kæmpe indsats gennem mere end 8 år.
Solskinshilsner fra alle i bestyrelsen.