fbpx

Spore prøver!

 

Kære kolleger

 

Som de fleste af jer sikkert ved, er det mig, der holder styr på de certifikater for godkendte sporeprøver, I sender til SADF.

I skrivende stund har jeg modtaget knap 100 certifikater fra 2. halvår af 2018. Med tanke på, at vi er næsten 450 medlemmer, fik jeg lidt sved på panden. Derfor tog jeg kontakt til SAFE med henblik på en statusopgørelse pr. d.d.

I fredags modtog jeg så statusopgørelsen fra SAFE:

  • Knap 300 af jer har returneret sporeprøvekittet til SAFE og fået godkendt det.
  • Knap 150 af jer har ikke returneret sporeprøvekittet til SAFE (herunder 22 nye medlemmer, som har fået udsendt sporeprøvekittet senere)

Jeg vil gerne appellere til, at de resterende medlemmer får indsendt sporeprøverne til SAFE og uploadet/mailet certifikatet til SADF.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gøre, kan du tage et kig her: https://safeint.com/safe-brugsanvisning/ eller ringe til SAFE på tlf. 70231313. De vil rigtig gerne hjælpe.

Nogle af jer har tidligere haft selvstændig aftale med SAFE, og således haft et anderledes interval mht. indsendelse. For at vi i SADF kan holde styr på sporeprøverne, bliver der primo februar og primo august sendt medlemsliste til SAFE. De udsender så sporeprøvekittene ud fra fremsendte liste. Det er derfor vigtigt, at I får returneret prøverne, da det kun er dem, der registreres i SADF.

På baggrund af ovenstående og at vi snart runder 1. november,  har vi lavet en sidste frist for indsendelse af certifikat for godkendte sporeprøver 2. halvår af 2018 til:

  1. december 2018

Hvis ikke det lykkes for dig at uploade dit certifikat via hjemmesiden, er du mere end velkommen til at maile et billede af dit certifikat til mig på dorthe@danskefodplejere.dk

 

P.b.v.

Dorthe K. Andersen