fbpx

Referat fra generalforsamlingen 2020

Lørdag den 15.august afholdt vi vores ordinære, omend udskudte generalforsamling på Severin Kursuscenter i Middelfart.

 

Der var tilmeldt 50 medlemmer via hjemmesiden. 4 meldte efterfølgende fra og 2 havde ikke fået gennemført tilmeldingen korrekt på hjemmesiden, så de blev efterindskrevet på selve dagen. Samlet set var der 46 deltagere til generalforsamlingen.

Det var måske ikke helt så mange som vi havde håbet på, men i denne lidt udfordrende Covid-19 tid, som vi stadig befinder os i, så var vi i bestyrelsen meget godt tilfredse med fremmødet.

Skulle vi komme med en lille bøn, så må det være, at man kommer når man er tilmeldt, og at man ikke melder fra i sidste øjeblik eller blot udebliver (selvfølgelig kan sygdom opstå). Der er udgifter forbundet med vores generalforsamling, og afbud der kommer senere end 7 dage før kommer vi desværre til at betale for.

 

Til trods for hedebølge over Danmark, så holdt vi hovederne kolde og gennemførte en rigtig god dag.

Vi startede med et oplæg fra Henrik Væver om, hvordan vi kan få flere kunder i klinikkerne og sælge mere til vores kunder. Mon ikke mange af os der var med, er gået i tænkeboksen ift. at få lavet en ”Guldpakke”

Det var meget lærerigt og det er altid godt at få nogle udefra til at ”ruske lidt op” i os.

 

Vi havde kontaktet vores leverandører for at høre om de igen i år – til trods for at vi ikke kunne afholde en messe – ville have nogle prøver eller andet i en goodiebag. Alle deltagerne drog hjem med en rigtig fin pose, indeholdende både rabatkoder til køb hos leverandører, prøver, information samt lidt godt til ganen.

 

Vi præsenterede jer også for SADF merchandise, vi har fået lavet. Der kunne handles på selve dagen og så snart det er muligt, vil det også være tilgængeligt på hjemmesiden. Særskilt nyhedsbrev vi blive udsendt, når webshoppen er oppe og køre.

 

Vedhæftet nyhedsbrevet finder I:

 

Til slut vil vi blot fra bestyrelsen takke mange, mange gange for de mange positive tilkendegivelser der kom fra mange af jer i salen og efterfølgende til kaffe/kagebordet. Det er vi meget glade for –  vi ”kører langt” på den ros vi fik sidste lørdag.

 

Varme sommerhilsner

Bestyrelsen.