Hjælp os med at udbrede budskabet om SADF og ”Fod på livet”
Kære kollega
Vores arrangement med Landsforeningen af VæreSteder ”Fod på livet” foregår lørdag den 3. november. En række af jer har valgt at donere jeres tid til en god sag, og tilbyder gratis fodpleje til socialt udsatte på 16 forskellige væresteder rundt om i landet. Vi er utroligt glade for den opbakning til arrangementet.
Men udover at være velgørenhed, så er ”Fod på livet” sat i verden for at fortælle både dem, der kender os, og dem, der ikke kender os, om SADF-fodplejerne og vores høje faglighed. Det håber vi, at I vil hjælpe os med.
Pressemeddelelser
Vi har i samarbejde med kommunikationsbureauet KALB fået skrevet ti versioner af en pressemeddelelse, der i denne uge sendes ud i ti af de lokalområder, hvor ”Fod på Livet” foregår. Der er mange flere af jer, der deltager i ”Fod på livet”, og I skal selvfølgelig også have mulighed for at sende en version til jeres lokale medier, ugeaviser osv. Det samme gælder jer, der af den eller anden grund ikke deltager.
Jeg vedhæfter derfor skabeloner til pressemeddelelsen, hvor I selv kan udfylde jeres oplysninger, og eventuelt hvad I har lyst til at sige om ”Fod på Livet”. Citatet i skabelonen er blot et forslag, som I kan tilpasse efter eget ønske. Det er dog vigtigt, at I får udfyldt de ”huller”, der vedrører jer, inden I sender pressemeddelelsen nogen steder. Resten af pressemeddelelsen skal I ikke ændre i.
De ti pressemeddelelser sendes ud den 24. oktober, for at især ugeaviserne har mulighed for at bringe dem inden den 3. november.
Pressemeddelse for deltagende fodplejere, tryk her
Pressemeddelse for ikke-deltagende fodplejere, tryk her
Print-selv-plakater
Derudover vi har lavet nogle print-selv-plakater om ”Fod på livet”. Dem får I også her. Den første version er skræddersyet til de af jer, der deltager i ”Fod på livet”, og den kan for eksempel hænges op i klinikken. De to øvrige versioner er formuleret, så de kan bruges af alle og hænges op forskellige steder – om det nu er i det lokale forsamlingshus, i Brugsen eller i jeres klinikker – det er helt op til jer.
Print-selv-plakat til deltagende fodplejere, tryk her
Print-selv-plakat (grafisk) til ikke deltagende fodplejere, tryk her
Print-selv-plakat (billede) til ikke deltagende fodplejere, tryk her
Sociale Medier
”Fod på livet” skal selvfølgelig også ud på de sociale medier, og her har vi udarbejdet både billeder og opslag, som I kan gøre brug af.
Vi har fået lavet fire forskellige billeder/grafikker – et aflangt, der passer til, hvis man opretter en begivenhed på Facebook, og tre kvadratiske, der kan bruges til opslag på både Facebook og Instagram. Det ene af de kvadratiske billeder er tiltænkt de af jer, der deltager i ”Fod på livet”. De øvrige kan bruges af alle.
Til billederne har vi også fået skrevet forslag til opslag på både Facebook og Instagram. Med dem kan I meget let dele opslag, der fortæller om SADF og ”Fod på livet”. Den ene plan er udarbejdet til de af jer, der deltager ude på værestederne. Den anden parallelt kørende plan har dels opslag, som vi bringer på SADFs profiler på Facebook og Instagram og dels forslag til, hvordan I andre kan videredele opslagene og udbrede budskabet.
Det er selvfølgelig kun forslag til, hvad I kan dele på jeres sociale medier – og I har mulighed for at tilpasse, som I har lyst. For eksempel kan I nævne og ”tagge” hinanden, hvis I deltager på samme sted, ændre datoen hvis I er af sted en anden dag eller bare rette til, hvis I vil gøre det mere jeres. Opslagene skal heller ikke nødvendigvis bruges på de dage, hvor de er skrevet ind i planen. Men der er mulighed for at fordele opslagene jævnt i løbet af uge 43 og 44.
Billede til “begivenhed” på facebook, tryk her
Billede til Facebook & Instagram til deltagende fodplejere, tryk her
Billede 1 til Facebook & Instagram (kan bruges af alle), tryk her
Billede 2 til Facebook & Instagram (kan bruges af alle), tryk her
Handlingsplan til Facebook & Instagram for deltagende fodplejere, tryk her
Handlingsplan til Facebook & Instagram for ikke deltagende fodplejere, tryk her
Vi håber, I har lyst til at bakke op om ”Fod på livet” og ønsker jer alle en god dag den 3. november.
Varme efterårshilsner
Bestyrelsen