Masser af fællesskab og faglighed i dit fagblad.
Julen står for døren, og lige om lidt er det igen tid til at samles omkring de velkendte traditioner,
som mange af os sætter i højsædet netop på denne tid af året.
Inden vi smækker benene op, lader roen sænke sig og nyder samværet med familien, lander her
årets fjerde og sidste udgave af fagbladet Danske Fodplejere – og der er masser af godt stof at
dykke ned i. For eksempel kan du læse om de synergier, det fællesskab og den fornyede energi,
Linda oplevede, da hun fik Inge som kollega i sin klinik og deltog i det første møde i Sønderjyllands nye erfa-gruppe.
Du kan også læse om, hvordan du skånsomt kan pleje dine kunders fødder uden vand, og hvordan
du hjælper dine kunder af med hård hud på 28 dage. Og så må du ikke gå glip af SADF’s store
julekonkurrence, hvor der er mulighed for at vinde lækre præmier.
Læs det nye fagblad lige her: https://danskefodplejere.dk/fagbladet-december-2023/
Rigtig god læselyst – og tusind tak for opbakningen til SADF i 2023. Tak for konstruktive input og
idéer. Vi glæder os til endnu et år med fællesskab og faglighed som omdrejningspunkt.
Glædelig jul og godt nytår!
Bestyrelsen SADF