Når du får hænderne fri, så ligger fagbladet klar
Efteråret nærmer sig, og med det lander årets 3. udgivelse af vores fagblad! Fagbladet er som altid spækket med relevant indhold, der kan styrke både din faglige viden og din forretning.
Denne udgivelse indeholder blandt andet en spændende voxpop, hvor flere af vores medlemmer deler deres erfaringer med at tilbyde andre slags behandlinger end fodpleje. Du kan også glæde dig til at læse et inspirerende medlemsportræt, hvor vi dykker ned i hverdagen hos én af dine kolleger.
På det faglige plan byder bladet på en artikel om behandling af fodvorter hos børn – en udfordring, som mange af os står overfor i dagligdagen. Derudover finder du en artikel fyldt med konkrete råd til, hvordan du kan øge din indtjening og udfolde din forretning yderligere.
Læs også om de opdaterede infektionshygiejniske retningslinier og sporeprøvevejledning. Der er i den forbindelse et nyt “3-trins-raket” klistermærke på vej til shoppen.
Vi har selvfølgelig også meget andet godt på programmet, som vi håber, du vil finde både nyttigt og inspirerende.
Du kan dykke ned i alt dette og mere til i den nye udgivelse af fagbladet, som du finder lige her: https://danskefodplejere.dk/fagbladet-september-2024/
God læselyst!
SADF