Nyhedsbrev, fagblad nr. 1, 2024

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve’ det…

… Men det er nu altså blevet forår. Også selvom der nogle dage ligger en tung dyne af tåge over det meste af landet. Vejret giver ind i mellem én lyst til at sidde indenfor med en varm kop the og lidt hyggelæsning. Og læsningen – den har vi sørget for! For i dag udgiver vi årets første fagblad.

Det er spækket med viden om lovgivning, indblik i bestyrelseskulissen, og inspiration til nye produkter – blandt andet nogen der indeholder en helt særlig superfrugt! Hør også en af vores medlemmer fortælle om hendes oplevelse med at opnå registrering hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Traditionen tro varmer årets første udgivelse også op for årsmødet, som finder sted den sidste weekend i april. Vi løfter blandt andet sløret for årets foredragsholder. Hun er anerkendt både nationalt & internationalt – og vi garanterer, at det bliver et foredrag fyldt med humor og indsigt!

Den skarpe læser vil også se, at vi i denne udgave af fagbladet har indsat nogle nye sektioner, blandt andet nyt fra skolerne og de korte nyheder fra bestyrelsen. I løbet af i år vil vi nemlig løbende optimere på fagbladet, så indholdet kommer til at skabe endnu mere værdi for dig. Hvis du skulle have idéer eller input til fagbladet, er du altid velkommen til at sende dem vores vej. Har du sat det varme vand over? Fagbladet er klar lige her: https://danskefodplejere.dk/fagbladet-marts-2024/

Rigtig god læselyst!

SADF