fbpx

Imens vi venter – kan vi stadig bruge karantænetænken

Længslen efter genåbningen af Danmark er nu til at tage at føle på og vi savner alle hverdagen og kontakten med vores kunder og kunderne – for ikke at nævne deres fødder – savner os!

I øjeblikket forhandler folketinget om yderligere åbning af samfundet, og mange partier har et ønske om at kunne åbne for liberale erhverv. Det giver os en forhåbning om, at en åbning for os ikke er helt så langt væk som frygtet – måske vi endda kan være heldige, at vi får lov at starte før den 11. maj.

Vi holder naturligvis et skarpt øje og øre rettet mod udmeldinger fra regeringen og sender nyhedsbrev herom, snarest muligt efter der foreligger noget konkret.

Mens vi venter

SADF arbejder stadig hårdt på at være med til at gøre ventetiden så konstruktiv som muligt, så vi alle på bedst mulig vis kommer godt i gang igen efter nedlukningen. Vi håber, at I har kunnet bruge nogle af de ideer fra ”Karantæne-tænketanken”, som allerede ligger på hjemmesiden og vi vil gerne takke de af jer medlemmer, der har sendt nye ideer ind til tænketanken. Tips og tricks vi alle kan benytte os af.

I starten af året sendte vi 5 ”postkort” ud, der er tænkt som korte kundevejledninger indenfor fodproblematikker som eksempelvis hælsporer, diabetes og fodvorter. Postkortene ligger inder under ”print-selv-materiale” på den lukkede del af hjemmesiden og har du endnu ikke kigget dem, så benyt chancen nu via dette direkte link:

https://www.danskefodplejere.dk/velkommen-medlem/print-selv-materiale/

Der er frit slag på alle hylder til at bruge disse postkort, da de er ”print-bare” i sort/hvid eller i farver. Har man ikke ønske om eller mulighed for at printe dem, så er det fuldt ud tilladt at kopiere teksten over i egen tekst, som så kan bruges på Facebook, egen hjemmeside eller måske noget helt andet, som kunderne kan få gavn af.

Mulighederne er mange og der er yderligere 13 postkort med emner som nedsunken forfod, neglesvamp, gigt og hulfod klar til den endelige korrektur. De vil snarest muligt komme op og ligge i print-selv-materialet på den lukkede del af hjemmesiden.

Til inspiration så har Lisbeth Reksle fra bestyrelsen fået lavet et sæt af ”Postkortene” igennem Vistaprint. Kortene er i størrelsen A5 og har billede og tekst på begge sider

Enhedsprisen pr. kort med farve og tryk på begge er sider 7,26 kr. plus moms ved køb af 50 stk.

Desuden har vi bedt Kalb Kommunikation om at lave en ”Tips og Tricks vejledning” til at lave iøjnefaldende opslag på Facebook, da det for mange af os er den vej vi kommunikerer til og med vores kunder i karantænetiden. Når dette er lagt ind og klar til brug sender vi jer et nyhedsbrev herom.

 

 

Rigtig god fornøjelse fra Bestyrelsen i SADF