fbpx

Forårets sporeprøver og invitation til webinar med SSI

Kom godt fra start med forårets sporeprøver

Mere end nogensinde før, er sporeprøverne af stor vigtighed, for at vi kan sikre en høj hygiejne af vores instrumenter og ikke mindst for vores kunders sundhed.

I starten af marts måned vil de første sporeprøver blive sendt ud. Alle som én, skal vi i gang med at kontrollere, at vores autoklaver og sterilisationsovne er velfungerende.

Webinar – et tilbud til dig, hvis du har brug for en opfriskning af sporeprøveprocessen, eller ønsker at vide mere om, hvordan du selv kan foretage daglige tests.

Som skrevet i fagbladet i december måned, så har SSI Diagnostica lavet et webinar, som vi alle kan melde os gratis til. På webinaret kan vi få gennemgået processen for sporeprøvetagning – både ved autoklave og sterilisationsovn. Der bliver ligeledes mulighed for at spørge ind til begge procedurer og gennemgang af fejlfindingsprocessen ved defekte apparater. Der udover vil der være vejledning i, hvordan du udfylder de medsendte papirer og hvordan svaret på prøverne sendes retur til dig.

Webinaret foregår onsdag d. 24/2 fra kl. 17.00 – 18.30.  Tilmelding via nedenstående link:

Webinar SADF (ssidiagnostica.dk)

Mette Just Dalsgaard fra SSI Diagnostica præsenterer også de nye kemiske indikatorer, der kan anvendes på daglig basis. De kemiske indikatorer er en hurtig og effektiv metode til egenkontrol af sterilisationsapparater.

Obs. Vi sender et særskilt nyhedsbrev med nærmere information om dette.

 

 

Vel mødt til webinaret i februar

 

Bedste hilsner

Bestyrelsen & SSI Diagnostica