Manuel Behandling af Kæbeproblematik – Helle Roed – Hobro d. 10 december 2024.

Afholdes d. 10. december 2024
kl. 9:00 - 16:30


Kæbesmerter er et udbredt sundhedsproblem, der påvirker en betydelig del af befolkningen i Danmark. Der er flere faktorer og årsager, der kan forårsage kæbesmerter, og konsekvenserne af disse smerter kan have en betydelig indvirkning på dagligdagen for de fleste.

Årsager til kæbesmerter kan variere fra temporomandibulær dysfunktion (TMD), bruxisme (tandskæren), muskulære spændinger og stress til traumer eller infektioner i kæbeområdet.

Dette intensive kursus i manuel behandling af kæbeproblematik, er designet til behandlere som gerne vil lære, hvordan man kan behandle kæbedysfunktioner med manuel terapi. Kurset vil udstyre dig med en viden og praktiske færdigheder til effektivt at diagnosticere og behandle kæbeproblemer, herunder temporomandibulær dysfunktion (TMD) og kæbesmerter.

Du vil på kurset lære en dybtgående forståelse af kæbens anatomi, herunder kæbeleddet, musklerne, nerverne og de tilknyttede strukturer. Du vil også lære om biomekanikken i kæben og, hvordan den påvirkes af forskellige faktorer. De fleste er klar over at forkert kæbefunktion, ofte giver hovedpine.

Du vil lære forskellige manuelle behandlingsteknikker, herunder mobilisering, MET (muskel energi teknik), massage og triggerpunktterapi.

Alle behandlere kan deltage, uanset niveau og uddannelse, da det vil være nyt for alle uanset om du er massør, akupunktør, fysioterapeut eller har en anden behandleruddannelse.

Vigtigst af alt kan du gå direkte hjem og bruge teknikerne sikkert og med utrolig god effekt til dine klienter/patienter.

Kursets underviser er Idrætsfysiolog og Osteopat, Jan Lasota

Tidligere kursister udtaler:
“Meget passende niveau og brugbart og god formidling og god tid til behandlingsteknikkerne.” Maibritt Astrup
“Rigtig god dag – top service og god formidling af stoffet.” Michelle Batiste
” Højt fagligt niveau, godt formidlet og dejligt med praktiske øvelser” Janni Ørgaard
“Rigtig godt kursus, som kan bruges med det samme.” Lis Koopmann

Underviser: Jan Lasota
Sted:  Hobro (5 km. fra motorvejen, 5 min. fra banegården i bil)
Tid: kl. 9.00 til 16.30
Pris: 1700 inkl. forplejning.
Tilmelding: mail: helle@helleroed.dk, ring 40 79 56 62

Helle Roed Zoneterapi og kurser

SADF har intet med kurset eller tilmeldingen at gøre, hvorfor der rettes direkte henvendelse til kursusudbyder.