Afholdes d. 31. oktober 2023
kl. 9:30 - 15:00
Lær at behandle fodvorter med beskæring og frys
Fodvorter er forårsaget af en virusinfektion i huden med en særlig variant af HPV. Virus er meget resistent, og spredes ved såvel direkte – som indirekte kontakt. Behandling af fodvorten kan hindre spredning af infektionen til andre, enten indenfor – eller udenfor husstanden.
Vorter på fodsålerne trykkes flade ved daglig mobilisering, og vokser indad. I takt med at vorten skubbes ind i fodsålen, vil callositeten på overfladen af fodvorten kunne forårsage smerter med begrænset mobilisering til følge.
Hydrozid® er en simpel, sikker og effektiv behandling af fodvorter, og kan med fordel anvendes sammen med beskæring af callositeten. Behandlingen er godkendt til børn ned til 5 år.
På kurset vil du få en bred teoretisk viden om fodvorter, HPV-virus, kryokirurgi og ikke mindst behandling med Hydrozid®. Hertil superviseret hands-on behandlingsteknik og casebaserede øvelser.
Kurset er på i alt 7 lektioner, inkl. frokost, og kan indgå i opnåelsen- eller vedligeholdelsen af din RAB-Registrering. Kurset er desuden berettiget til SKATs krav til momsfritagelse.
Efter at have gennemført kurset modtager du:
– Et certifikat for din deltagelse, du kan tage med hjem, og hænge op i klinikken.
– Én Hydrozid® så du kan opstarte behandlinger i klinikken med det samme.
– Skriftlig behandlingsvejledning til dig som behandler, informationsmateriale til dine kunder og markedsføringsmateriale til klinikken, så du kan gøre dine kunder opmærksomme på klinikkens nye forbedret behandlingsmetode.
Pris inkl. moms 1.150 kr. inkl. forplejning.
Underviser: På kurset vil du blive undervist af lektor, sygeplejerske og cand. san. med speciale i medicinsk pluralisme Michelle Toftegaard.
Målgruppe: Færdiguddannede fodplejere og fodplejere under uddannelse. Max. 12 deltagere.
Tid og lokation: Kurset afholdes d. 31.10.2023 kl. 09.30-15.00 på Klintehøj Vænge 6, 3460 Birkerød. Der er gratis og ubegrænsede parkeringsforhold lige til døren.
Forplejning: Der vil i løbet af dagen blive serveret vand og læskedrikke, frokost, eftermiddagskaffe og kage.
Tilmelding: Du tilmelder dig kurset ved at sende en mail til michelle.toftegaard@bibawo-medical.com. Herefter vil du modtage en faktura med betalingsfrist inden 8 dage. Tilmeldingen skal være gennemført senest d. 23.10.2023
Har du spørgsmål til kurset er du velkommen til at kontakte Michelle på ovenstående mail.
Alle spørgsmål og tilmeldinger skal ske direkte til ovenstående telefon eller mail, SADF har ikke noget med kurset at gøre.