fbpx

Aktiv Release Teknik kursus – Onsdag d. 4 oktober 2023 9:00-16:30 (Helle Roed – Hobro)

Afholdes d. 4. oktober 2023
kl. 9:00 - 16:30


Her er et kursus for dig som behandler, der kan lide at arbejde på klientens muskler, og gerne vil have nogle andre behandlingsteknikker at supplerer den almindelige behandling med.

Aktive release teknik også kaldet ART er en meget effektiv bløddelsteknik inden for den manuelle medicin, især til dybereliggende muskler, som ikke direkte kan behandles manuelt. Kroppen består af mere end 400 muskler, men det er kun de overfladiske, der responderer på evt. massage, og dem er der under 100 af. Ofte har de dybereliggende muskler mere en stabiliserende funktion, og rammes derfor også oftere af spændingsproblemer.

Active Release teknik er en amerikansk osteopatisk metode, til at løsne bindevæv omkring fascier på en effektiv måde.

Når muskler går i overspænding (hypertoni), bliver de kortere og trykker sig dermed ud i fascien. “Rummet” mellem fascie og muskel er kanaler hvor nervesystemet og blodkar ligger. Disse bliver altså ved hypertoni trykket og det vedligeholder et negativ niveau for musklerne, og kan mange gange være direkte årsag til hypertonien ikke forsvinder.
Der er mange måder at relaxere fascier eller muskler på. Mysofasiale release teknik, varme, massage, muskel energi teknik mv. Men ART egner sig specifikt og ekstraordinært godt til dybereliggende muskler, som ikke kan påvirkes med f.eks. massage. Et godt eksempel kunne være m. suscapularis der ligger under skulderbladet, og ofte giver skulderproblemer og nedsat bevægelighed. Med ART vil man hurtigt og effektivt kunne få løsnet musklen, som ellers ikke lader sig påvirke med manuelle teknikker.

Teknikken er som ordet siger, en teknik hvor patienten er involveret i behandlingen, ved at lave spændinger i de muskler man forsøger at løsne.

Teknikken er blid og kræver kun at terapeuten kender den hypertoniserede muskels funktion.

ART kan virksomt behandle alle muskler i kroppen, overfladiske som dybereliggende. Der vil blive vist behandlingsforslag for problemer i de typiske dybereliggende muskler, men også når der er problemer i muskelkæderne.

ART er næsten udelukkende et praktisk kursus, og derfor skal du huske at have “terapitøj” med dvs. løstsiddende tøj, du kan behandle i.

Kurset er for ALLE behandlere, der kan lide manuelbehandling. Det kan være en lille fordel at have kendskab til trigger punkter og evt. at have deltaget på et kursus i triggerpunkter.

Underviser: Jan Lasota
Sted:  Hobro (5 km. fra motorvejen, 5 min. fra banegården i bil)
Dato: Onsdag den 4. oktober 2023
Tid: kl. 9.00 til 16.30 (7½ lektioner)
Pris: 1.700 kr. inkl. forplejning.
Tilmelding: mail: helle@helleroed.dk, ring 40 79 56 62

Alle spørgsmål og tilmeldinger skal ske direkte til ovenstående telefon eller mail, SADF har ikke noget med kurset at gøre.